Hvordan kan vi egentlig deltage i det danske demokrati?
Kernebegreber
Sociale bevægelser: Sociale bevægelser er organiseret indsatser der har deltagernes aktivitet som den vigtigste ressource. Sociale bevægelser anvender fælles handlinger til at skabe forandring i samfundet ved at forsvare eller fremme delte interesser.
Aktivisme: Aktivisme er et udtryk for bevidste og aktive handlinger der søger forandring i samfundet. Aktivisme behøver ikke at udgøre en større samling af borgere som sociale bevægelser. Aktivisme er derimod ofte en del af sociale bevægelser.
Sociale bevægelser i en nøddeskal:
I Danmark har vi en grundlov. Det er den lov der beskriver de helt grundlæggende regler og rettigheder i vores samfund. Grundloven har noget med sociale bevægelser at gøre, da den sikrer os retten til at mødes med andre borgere om et fælles formål og fredeligt demonstrere uden tilladelse fra myndighederne. Dette kaldes forsamlingsfrihed. Vi har også retten til at organisere os gennem foreninger og arbejde for et fælles mål, det kaldes foreningsfrihed. Begge disse friheder er helt grundlæggende rettigheder i vores demokrati og dem vi som borgere gør brug af, når vi organiserer os på den ene eller anden måde.
Sociale bevægelser er et vidt begreb, men det dækker ganske enkelt over mobiliseringen af et større antal borgere, der arbejder for det samme mål, hvilket ofte er større forandringer i samfundet. Det gør de ved at sætte fokus på de emner, de mener bliver forsømmet af det politiske system. Det er altså organiseringer der opstår uden for det etablerede politiske system. Det vil sige at det ikke er politikere der samles, men ganske almindelige borgere som du og jeg. Deres mål er dog ofte at påvirke det politiske system. Når vi snakker om det politiske system, så kan det enten være politikere på et statsligt niveau (eksempelvis ministre eller folketingspolitikerne), men det kan også være på et regionalt / kommunalt plan.
Det politiske system er dog ikke det eneste, en social bevægelse kan fokusere på. De kan også arbejde for at oplyse og påvirke holdninger i befolkningen og på den måde ændre folkestemningen om et emne. Hvis folks generelle holdning til et emne ændrer sig, er der også god chance for, at det smitter af på deres overvejelser ved næste valg. På den måde kan ændring af folkestemningen ende med at betyde, at de danske partier er nødt til at genoverveje deres politik på et givent punkt. Dermed vil den sociale bevægelse have påvirket politikken markant.
En social bevægelse kan i princippet kæmpe for hvad som helst og kan både være en forsamling af individer og organisationer. Hvad der er vigtigt at hæfte sig ved, er forskellen mellem sociale bevægelser og protester.
Sociale bevægelser benytter sig ofte af protester, men er et udtryk brugt om bevægelser der søger større og mere grundlæggende ændringer i vores samfund. Det er altså sociale bevægelser der arbejder for permanente ændringer i vores samfund og som strækker sig udover en konkret begivnehed. Dog kan konkrete begivenheder være startskuddet til en social bevægelse, der på baggrund af begivenheden sætter gang i ønsket om forandring.
Handlingsformerne for sociale bevægelser kan være forskellige, men de inkluderer ofte demonstrationer, strejker, underskriftindsamlinger eller civil ulydighed.
Protester derimod er oftest fokuseret på et ganske bestemt emne, der ikke nødvendigvis har større samfundsændringer for øje. Det kunne eksempelvis være godkendelsen af et byggeri, man mener er skadeligt for dyrelivet i området, eller for tidlig julepynt for den sags skyld. Det kan være hvad som helst i princippet, og er ofte et udtryk for en utilfredshed over en meget konkret problematik.
I Danmark har vi en grundlov. Det er den lov der beskriver de helt grundlæggende regler og rettigheder i vores samfund. Grundloven har noget med sociale bevægelser at gøre, da den sikrer os retten til at mødes med andre borgere om et fælles formål og fredeligt demonstrere uden tilladelse fra myndighederne. Dette kaldes forsamlingsfrihed. Vi har også retten til at organisere os gennem foreninger og arbejde for et fælles mål, det kaldes foreningsfrihed. Begge disse friheder er helt grundlæggende rettigheder i vores demokrati og dem vi som borgere gør brug af, når vi organiserer os på den ene eller anden måde.
Sociale bevægelser er et vidt begreb, men det dækker ganske enkelt over mobiliseringen af et større antal borgere, der arbejder for det samme mål, hvilket ofte er større forandringer i samfundet. Det gør de ved at sætte fokus på de emner, de mener bliver forsømmet af det politiske system. Det er altså organiseringer der opstår uden for det etablerede politiske system. Det vil sige at det ikke er politikere der samles, men ganske almindelige borgere som du og jeg. Deres mål er dog ofte at påvirke det politiske system. Når vi snakker om det politiske system, så kan det enten være politikere på et statsligt niveau (eksempelvis ministre eller folketingspolitikerne), men det kan også være på et regionalt / kommunalt plan.
Det politiske system er dog ikke det eneste, en social bevægelse kan fokusere på. De kan også arbejde for at oplyse og påvirke holdninger i befolkningen og på den måde ændre folkestemningen om et emne. Hvis folks generelle holdning til et emne ændrer sig, er der også god chance for, at det smitter af på deres overvejelser ved næste valg. På den måde kan ændring af folkestemningen ende med at betyde, at de danske partier er nødt til at genoverveje deres politik på et givent punkt. Dermed vil den sociale bevægelse have påvirket politikken markant.
En social bevægelse kan i princippet kæmpe for hvad som helst og kan både være en forsamling af individer og organisationer. Hvad der er vigtigt at hæfte sig ved, er forskellen mellem sociale bevægelser og protester.
Sociale bevægelser benytter sig ofte af protester, men er et udtryk brugt om bevægelser der søger større og mere grundlæggende ændringer i vores samfund. Det er altså sociale bevægelser der arbejder for permanente ændringer i vores samfund og som strækker sig udover en konkret begivnehed. Dog kan konkrete begivenheder være startskuddet til en social bevægelse, der på baggrund af begivenheden sætter gang i ønsket om forandring.
Handlingsformerne for sociale bevægelser kan være forskellige, men de inkluderer ofte demonstrationer, strejker, underskriftindsamlinger eller civil ulydighed.
Protester derimod er oftest fokuseret på et ganske bestemt emne, der ikke nødvendigvis har større samfundsændringer for øje. Det kunne eksempelvis være godkendelsen af et byggeri, man mener er skadeligt for dyrelivet i området, eller for tidlig julepynt for den sags skyld. Det kan være hvad som helst i princippet, og er ofte et udtryk for en utilfredshed over en meget konkret problematik.
Sociale bevægelser er et vidt begreb, men det dækker ganske enkelt over mobiliseringen af et større antal borgere, der arbejder for det samme mål, hvilket ofte er større forandringer i samfundet. Det gør de ved at sætte fokus på de emner, de mener bliver forsømmet af det politiske system. Det er altså organiseringer der opstår uden for det etablerede politiske system. Det vil sige at det ikke er politikere der samles, men ganske almindelige borgere som du og jeg. Deres mål er dog ofte at påvirke det politiske system. Når vi snakker om det politiske system, så kan det enten være politikere på et statsligt niveau (eksempelvis ministre eller folketingspolitikerne), men det kan også være på et regionalt / kommunalt plan.
Det politiske system er dog ikke det eneste, en social bevægelse kan fokusere på. De kan også arbejde for at oplyse og påvirke holdninger i befolkningen og på den måde ændre folkestemningen om et emne. Hvis folks generelle holdning til et emne ændrer sig, er der også god chance for, at det smitter af på deres overvejelser ved næste valg. På den måde kan ændring af folkestemningen ende med at betyde, at de danske partier er nødt til at genoverveje deres politik på et givent punkt. Dermed vil den sociale bevægelse have påvirket politikken markant.
En social bevægelse kan i princippet kæmpe for hvad som helst og kan både være en forsamling af individer og organisationer. Hvad der er vigtigt at hæfte sig ved, er forskellen mellem sociale bevægelser og protester.
Sociale bevægelser benytter sig ofte af protester, men er et udtryk brugt om bevægelser der søger større og mere grundlæggende ændringer i vores samfund. Det er altså sociale bevægelser der arbejder for permanente ændringer i vores samfund og som strækker sig udover en konkret begivnehed. Dog kan konkrete begivenheder være startskuddet til en social bevægelse, der på baggrund af begivenheden sætter gang i ønsket om forandring.
Handlingsformerne for sociale bevægelser kan være forskellige, men de inkluderer ofte demonstrationer, strejker, underskriftindsamlinger eller civil ulydighed.
Protester derimod er oftest fokuseret på et ganske bestemt emne, der ikke nødvendigvis har større samfundsændringer for øje. Det kunne eksempelvis være godkendelsen af et byggeri, man mener er skadeligt for dyrelivet i området, eller for tidlig julepynt for den sags skyld. Det kan være hvad som helst i princippet, og er ofte et udtryk for en utilfredshed over en meget konkret problematik.
100 Potentialer støttet af Villum Velux
