Hvordan kan sociale bevægelser påvirke den politiske dagsorden?
For at forstå hvordan sociale bevægelser har mulighed for at påvirke den politiske dagsorden, er det vigtigt at forstå hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse.
Mediers rolle i demokratiet og den politiske dagsorden
Fælles for alle social bevægelser er at de søger indflydelse, og hvis man gerne vil have indflydelse, ja så er medierne et rigtig godt sted at starte. Medierne er nemlig borgernes og politikernes adgang til information om hvad der rører sig i vores samfund, og et sted hvor både borgere og politikere kan engagere sig i debatten. Medierne kan også stille politikere til ansvar og undersøge folkestemningen inden for et givent emne. Det kunne eksempelvis være at Danmarks Radio (DR) laver en meningsmåling der viser at hele 83 % af danskerne ønsker mere vild natur i Danmark. Og så er det altså svært for politikerne at undgå at tage stilling til hvorvidt mere natur skal fredes. Medierne kan også selv grave sig frem til problemer i vores samfund, hvor ting ikke fungerer som de skal. Det giver dem en stor magt og et stort ansvar. Ved at vælge nyheder, der handler om noget bestemt, er medierne nemlig med til at sætte dagsordenen for, hvad der tales om i samfundet.
Hvad kan de påvirke?
Lad os kort hæfte os ved udtrykket dagsorden. En dagsorden er et udtryk for de emner der får opmærksomhed. I dagens potentiale er deltagelsesdemokrati og sociale bevægelser eksempelvis på vores dagsorden. Når vi snakker om borgernes dagsorden, betyder det altså de emner som optager borgerne. Det kan eksempelvis komme til udtryk i meningsmålinger. Mediernes dagsorden er derimod hvad der fylder i mediebilledet. Den politiske dagsorden er til gengæld de emner der optager politikerne og det de diskuterer i Folketinget. Ved at danne sociale bevægelser og gøre brug af nogle af de aktivistiske virkemidler vi skal snakke om i dag, så håber sådanne personer og organisationer at få mediedækning og på den måde påvirke folkestemningen - og forhåbentlig den politiske dagsorden i sidste ende. Medierne fungerer således også som et redskab til at få spredt et budskab i håb om at få det på den politiske dagsorden. Folketingsvalget i 2019 er et rigtig godt eksempel på hvordan sociale bevægelser kan påvirke den politiske dagsorden. Folketingsvalget i 2019 blev nemlig kaldt klimavalget, blandt andet fordi den store opmærksomhed fra klimabevægelserne betød at det var det emne der fik allermest omtale. Samtidig viste meningsmålinger at 55 % af vælgerne mente at klimatiltag var det vigtigste emne for dem. Politikerne var således nødt til at forholde sig til det, hvis de ville vælges til Folketinget.
100 Potentialer støttet af Villum Velux
