Hjedding Andemelsmejeri blev grundlagt i 1882. Det var Danmarks første andelsmejeri. Her er et uddrag af den kontrakt, alle medlemmer af andelsmejeriet underskrev.

Besvar spørgsmålene og præsentér dem for jeres makkergruppe:

• Hvordan forpligter andelsmejeriets medlemmer sig til at drive mejeriet?
• Hvordan vælges andelsmejeriets bestyrelse?
• Hvorfor er dette en brugbar kilde til at beskrive, hvorfor bønderne anså det for nødvendigt at oprette et andelsmejeri?

“Vi underskrevne, der ved vor Underskrift forbinder os som Interessenter i Mejeriet, der er anlagt i Hjedding og bærer Navnet “Hjedding Andelsmejeri”, forpligter os alle og enhver, saa længe vi er Interessenter i Mejeriet, til at levere al den Mælk, vore Køer giver, til Mejeriet […]

Interessentskabets Anliggender ledes af en Bestyrelse paa 5 Medlemmer, der vælges for 2 Aar af den aarlige ordinære Generalforsamling ved simpel Stemmeflerhed […]

[…] Bestyrelsen er berettiget til at optage de Laan til et salmet Beløb af 8,150.00 – er Otte Tusende et Hundrede og halvtredsindstyve Kroner, for hvilke samtlige Interessenter garanterer alle som én og én som alle; dog at enhver først har at udrede en Andel i Forhold til de ud for hans Underskrift opgivne Kohold. […]

I hvert Aars Maj Maaned afholdes en aarlig Generalforsamling af Interessenterne […] Ved Sagernes Behandling paa Generalforsamlingerne gjør simpel Stemmeflerhed Udslaget […]

Vi underskrevne, der tiltræder denne Kontrakt som Sælgere af Mælk til J. H. F. M. Stilling Andersen, forpligter os herved til at levere al den Mælk, vi producerer, med Undtagelse af, hvad vi beholder til og bruger i vor egen Husholdning, og underkaster os Bestemmelserne efter denne Kontrakt[…]“

Strelluf Andelsmejeri blev grundlagt i 1883. Deres kontrakt var stærkt inspireret af tidligere kontrakter, men de adskilte sig ved at kontrollere hygiejneforhold i en grad, der ikke var set før.

Besvar følgende spørgsmål og præsentér dem for jeres makkergruppe:

• Hvordan føres der kontrol med hygiejneforhold hos landmændene og i mejeriet?
• Hvorfor er der indskrevet krav til hygiejneforhold og arbejdsgang?

“Andels-Mælkeriet oprettes paa Aktier, og af hver Aktie skal Mælken daglig leveres af en Ko, dog har hver Lov til at beholde den Mælk til Husbrug, der behøves. […]

Leverandørerne forpligter sig til at levere sund, ren og uforfalsket Mælk, og Mælkeristen samt Bestyrelsen har Lov til at komme og se efter i Stalden, om Malkningen foretages med tilbørlig Orden og Renhed. Der maa saaledes ikke malkes med vaade hænder eller røres i Gødningen, mens Malkningen finder sted, og Yveret maa renses for Snavs, om saadant maatte findes, inden Malkningen begynder.

Der maa ikke fodres stærkere med Kaalrabi eller Turnips [roer] i Malkningsperioden, end at det ikke kan smages paa Mælk eller Smør. Der maa fremdeles ikke fodres med mugne Ærter eller Vikker [plante], og Vikker maa kun bruges med ½ Blanding om Sommeren som Grøntfoder. Der skal gives 1 Pd. Rapskager til hver malkende Ko, hvoraf der mindst daglig malkes 3 Potter Mælk. […]

Bestyrelsen har saa vidt muligt at varetage Aktieselskabets Tarv, har til enhver Tid Ret til at paase at alt i Mælkeriet er, som det bør være; at der ikke drives Kortspil, Svireri eller andet upassende […]“

I 1884 og 1885 rejste M. C. Pedersen rundt på 18 forskellige andelsmejerier for at undersøge, om de kunne hjælpe dejyske landmænd. Han var selv ansat på landbrugsskolen Ladelundgård, og det var derfor en del af hans arbejde at finde ud af. Han anbefalede andelsmejerierne som fremtidens mejeriform, da de sikrede den største økonomiske gevinst til de landmænd, der leverede mælken.

Besvar følgende spørgsmål og præsentér det for jeres makkergruppe:

• Mener M. C. Pedersen at andelsmejerierne har været en succes? Hvorfor/hvorfor ikke?

“Naar jeg paa min Rejse søgte at skaffe mig paalidelig Oplysning om, hvorvidt Andelsmejerierne havde været til Fordel for Egnen i sin Almindelighed, saa har saa godt som alle Beretninger, jeg har modtaget været enige i, at Andelsmejerivirksomheden har været en betydelig Løftestang for Egnens Agerbrug. […] At Mejerierne Aar for Aar vinder i Tillid, derom vidner ikke alene det store Antal Mejerier, der aarlig opføres, men ogsaa i den Tilslutning, de ældre Mejerier ere Gjenstand for, idet de stadig knytter nye leverandører til sig. I den første Tid, da Andelsmejerierne kom frem, var der i hvert Distrikt altid en større eller mindre Flok, som holdt sig udenfor, men efterhaanden ere de Fleste af disse gaaet med, og i enkelte Mejeridistrikter er nu alle optaget, af dem som fra Begyndelsen holdt sig udenfor. […]

Naar jeg nu i Korthed skulde samle de Indtryk, jeg har faaet af Andelsmejeriernes Virksomhed, saa staar det for mig saaledes, at Mejerierne arbejder med en nogenlunde fast Grund under sig. Det Udbytte de har givet maa kaldes tilfredsstillende, og et Udbytte, som ad anden Vej neppe vilde være naaet […]. Den Uenighed som mange i Begyndelsen spaaede vilde komme frem, hvor saa mange Hoveder skulde samles under en Hat, har hidtil ikke yttret sig i nogen større Grad. Selvom der ogsaa i enkelte Mejeridistrikter kan paavises smaa Uenigheder, har dog ikke faaet nogen Indflydelse, der kan tillægges større Betydning. […]

Ladelundgaard, den 21. Oktober 1885.

Ærbødigst

M. C. Pedersen.”

I midten af 1930’erne var der en debat i Danmark om landet skulle markedsføres som et turistland. Dette uddrag fra rapporten Danmarks Turistpropaganda fra 1934 blev lavet af Udenrigsministeriet. Det beskriver nogle af mulighederne for at markedsføre landet. I uddraget står der, at den danske folkeånd og landets offentlige institutioner kunne tiltrække turister.

Besvar følgende spørgsmål og præsentér dem for jeres makkergruppe:

• Hvorfor kan den danske folkeånd hjælpe med at tiltrække turister til landet?
• Hvilken rolle spiller andelsbevægelsen i den danske folkeånd?

“De Fremmede finder, at den danske Folkekarakter er aaben, tiltalende og vindende, saledes at Turisten let føler sig hjemme i Landet. Folket betegnes som højt kultiveret. Det danske gode Humør, dansk Venlighed og Gæstfrihed berømmes. Og det fremhæves ofte, at de Fremmede møder meget ringe Sprogvanskeligheder, idet saa godt som alle Danske, de kommer i Berøring med, kan forstaa saa meget Tysk eller Engelsk, at de kan retlede Turisterne. Paa Hoteller, Restauranter og Jernbaner bliver de forstaaet, vel betjent og altid høfligt behandlet af Personalet. […]

Den danske Samfundsorden interesserer og tiltaler i høj Grad Udlændinge. I de Fremmede Udtalelser gaar det atter og atter igen, at Danmark er et af de Lande i Verden, hvor de sociale Foranstaltninger er naaet videst frem. Det erkendes, at den Turist, der er interesseret ud over de almindelige turistmæssige Rejsemaal, her vil kunne lære meget. Ligeledes fremhæves det stærkt, at den danske Samfundsorden er gennemført demokratisk. Der findes ikke nogen udpræget Klasseforskel. Landet er gennemtrængt af sande, folkelige Følelser og Tanker. Al Standsforskel synes bortvisket. Danmark er demokratisk, ikke blot i sin Lovgivning, men i hele sit Folkeliv, et virkeligt frit Kongerige, et Land uden de store sociale Modsætninger. […]

Endelig fremhæves det fra flere Sider, at de danske Højskoler og Andelsbevægelsen i allerhøjeste Grad er af Interesse for Fremmede, og derfor bør de Rejsende, som er interesserede i Højskole- og Andelsbevægelsen, søge ud i Provinsen for at studere de Forhold, som har gjort det muligt for de danske Bønder at skabe deres verdensbeundrede Skoler og Sammenslutninger.

Det er saaledes ikke alene vor Forsorg for Børn og Syge og Gamle og vor gode Levemaade, de Fremmede er interesserede i, men de føler sig tiltalt af hele det danske Samfunds Ordning og Opbygning, dets Aand og indre Ro, dets Fred og Frihed. […]”

I 1973 vandt Fremskridtspartiet (Liste Z) en såkaldt jordskredssejr med hele 15,9 % af stemmerne. Det gjorde partiet til det næststørste i Folketinget. Det var særligt modstanden mod det høje skattetryk og den offentlige sektors bureaukrati, der tiltalte vælgerne. Her interviewes den tidligere socialdemokrat Frede Olsen om hvorfor han har meldt sig ind i Fremskridtspartiet. I løbet af interviewet kom de ind på andelsbevægelsen.

Besvar følgende spørgsmål og præsentér dem for jeres makkergruppe.

• Hvordan kommer Frede Olsens tanker om andelsbevægelsen til udtryk i teksten?
• Hvorfor har han gjort op med Socialdemokratiet?

“– Hvad har du imod socialismen?

– Jeg tror, det er galt, at de flittige og de mindre flittige skal tjene lige meget. Man så det med »Stjernen«, »Tilskærerne« og hvad de ellers hed de kooperative^[1]foretagender – de gik neden om og hjem, fordi alle skulle tjene lige meget. Når man kan få det samme for ikke at lave noget som for at tage fat, går det galt med en virksomhed. I et socialistisk samfund vil de kun have store virksomheder. Jeg har selv arbejdet på en større arbejdsplads, Toms Chokoladefabrik, da de byggede den. Aldrig har jeg set så meget svind i værktøj og materialer og så meget sløseri. Man har det også i andelsbevægelsen. Den blev ikke til det, der var meningen. Der vil altid være nogle, der nasser på andre …

– Du har ikke stor tillid til mennesker.

– Jeg ved ikke, hvad jeg har … Jeg har oplevet så meget i mit liv … Det kan jo godt være, man synes, der er blevet trampet lidt rigeligt på én. Kommer man op på rådhuset, så står der én bag skranken og ser ned på én. Skal man tale med en af pædagogerne oppe på den fine skole, jokker han på én med sine talemåder. I gamle dage var det herremanden, der hundsede med folk. Jeg tror egentlig, det var lettere at tage, for folk vidste, hvad han var for én og hvor han hørte hjemme. Men at man nu ligefrem skal betale for at blive set ned på! Der var en af dem, jeg sommetider diskuterer med, som spurgte, om jeg ikke synes, jeg får noget for skatten. Jo, sagde jeg til ham, jeg får rådhuspaladser og skolepaladser. Dem har jeg ikke brug for. Hvad jeg synes, jeg får for skatten – jeg synes, jeg får et spark i røven.

^[1]Kooperativer fungerer næsten ligesom andelsforeninger.”

SF blev stiftet i 1959 som et udbryderparti fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Uddraget er fra partiets første principprogram fra 1963.

Besvar følgende spørgsmål og præsentér dem for jeres makkergruppe.

• Hvordan vil SF gøre op med kapitalismen?
• Hvilken rolle spiller andelsbevægelsen i dette opgør?
• Hvorfor fremhæver SF andelsbevægelsen som et eksempel på den form for demokratiske socialisme, partiet gerne vil opnå?

“11. Kapitalismen som system skal besejres

I bestræbelserne på at omforme det kapitalistiske samfund til et socialistisk, bygger Socialistisk Folkeparti på folkestyret og de tilløb til samfundsledet økonomi, der allerede findes. Målet er at overvinde demokratiets nuværende begrænsninger, så det ændrer karakter og bliver socialistisk.

Derfor arbejder vi for at rejse en folkebevægelse, der gennem styrkelse af de eksisterende demokratiske institutioner, og skabelse af nye, sætter samfundet i stand til at gribe ind mod kapitalisternes forrettigheder, at beskære og afskaffe dem – og at organisere det økonomiske liv ad socialistiske linjer.

Omformningen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk sker gennem nationalisering af udslaggivende dele af det økonomiske liv, demokratisering af ledelsen på arbejdspladserne, uanset disses erhvervskarakter, og indførelse af landsomfattende planlægning på demokratisk grundlag. Hertil kommer en yderligere styrkelse af alle former for folkelig økonomisk virksomhed som f.eks. produktions- og forbrugerkooperation og andelsbevægelsen. […]

Under de betingelser, der skyldes det danske samfunds historie og struktur, er en sådan fredelig socialistisk omformning mulig i overensstemmelse med landets parlamentariske og organisatoriske traditioner. Men processen er revolutionær, fordi den er fundamentalt omskabende. Det er kapitalismen som system, der skal besejres. […]”