Hvordan ville produktionen af en t-shirt se ud i et cirkulært perspektiv?
Øvelse
Cirkulær økonomi - hvordan kommer vi derhen?
Diskussion
Fra masseproduktion til en masse problemer
Intro
Spørgsmål på klassen: Hvorfor tror I, at nogle virksomheder producerer i genanvendte materialer?
Tænk tilbage på det i lærte om markedet i modul 1.
Som vi lærte i modul 1, er det i en markedsøkonomi markedet, altså sammenspillet mellem virksomhederne og forbrugerne, som bestemmer, hvad der produceres. Øget efterspørgsel på cirkulære produkter vil altså betyde, at udbuddet (hvor stort et antal af et produkt der produceres) retter sig efter efterspørgslen (det forbrugerne efterspørger). Vi vil derfor få flere af disse produkter. Det er derfor, man siger, at man kan have indflydelse som forbruger. Det kræver dog, at der er rigtig mange, som efterspørger det samme. Men når en stor del af forbrugerne køber bestemte varer, så har det altså en betydning for hvad og hvor meget, der bliver produceret.
Problemet er, at selvom vi oplever en øget efterspørgsel på de her varer, så er det langt fra alle, der går op i det. Det kan vi også se i grafikken ovenfor. Nogle mennesker går bare ikke op i det, og så er det oftest billigere at købe tøj der ikke holder så længe. Som I måske kan huske, så har man i en ren markedsøkonomi ingen regulering af markedet. Det betyder at staten ikke udsteder love eller giver nogle bestemte varer fordele. Det er altså udbud og efterspørgsel der bestemmer hvilke varer der produceres og til hvilken pris. Men hvad så, når vi står i en situation, hvor vi har brug for, at udbuddet af varer ser anderledes ud? Når jordens ressourcer ikke kan følge med den måde, vi producerer og forbruger på.
Der findes stort set intet land med fuldkommen markedsøkonomi, og i Danmark regulerer staten da også markedet på visse områder. Det er, hvad vi kalder en blandingsøkonomi. Det betyder, at nogle områder helt styres eller reguleres af det offentlige, mens andre områder styres af markedet alene. Det er nogle svære ord, og et svært koncept helt at forstå, men det I skal tage med jer er at staten i en blandingsøkonomi går ind og justerer markedet på områder hvor de mener der er behov for det. De sætter altså rammer og regler op for dele af markedet. Det kan eksempelvis være ved at eje samfundsvigtige områder som hospitaler, ved at lave love der forbyder bestemte varer, eller ved at give yde tilskud eller lægge afgifter på bestemte varer. På nogle områder er der altså fri leg, hvor markedet bestemmer, og på andre områder bliver markedet reguleret af det offentlige - det er det vi kalder blandingsøkonomi. Mange lande har en form for blandingsøkonomi, hvor staten blander sig mere eller mindre.
Nogle mennesker synes ikke, at vi skal regulere markedet. De mener, at markedet skal regulere sig selv. Så længe forbrugerne efterspørger noget, så er der et behov for de produkter, lyder argumentet.
Andre vil mene, at vi kan blive nødt til at regulere markedet, fordi det ikke tager højde for at jordens ressourcer er begrænset.
Snak med din sidemand i 2 minutter:
Hvad synes I? Skal man regulere markedet, eller skal det være op til forbrugerne at bestemme hvilke produkter, vi har på hylderne?
Hvad synes I? Skal man regulere markedet, eller skal det være op til forbrugerne at bestemme hvilke produkter, vi har på hylderne?