Erving Goffman var en canadisk sociolog, der var kendt for sine studier af sociale interaktioner i hverdagslivet. Han introducerede begreber som "frontstage" og "backstage" for at hjælpe os med at forstå, hvordan mennesker opfører sig i forskellige sociale situationer.

Forestil dig et teater. På scenen (frontstage) optræder skuespillerne for publikum; de følger et manuskript og deres handlinger er nøje planlagte for at skabe et bestemt indtryk. Dette er meget lig den måde, vi ofte opfører os på i sociale situationer. Når vi er "på scenen" i vores hverdag, opfører vi os på en måde, der passer til situationen og de forventninger, andre mennesker har til os. Det kan være i skolen, til en jobsamtale eller på en restaurant.

Bag scenen (backstage) er situationen anderledes. Her kan skuespillerne slappe af, de behøver ikke at optræde og kan opføre sig mere naturligt. Dette svarer til de private områder i vores liv, hvor vi ikke føler behov for at imponere eller opføre os på bestemte måder. Vores backstage kan være vores hjem, vores værelse eller når vi er alene med vores familie.

Goffman brugte disse teatermetaforer for at vise, hvordan sociale situationer kræver, at vi spiller forskellige roller – ligesom skuespillere. Han mente, at alle de roller vi spiller, hjælper med at opretholde sociale normer og forventninger. Når vi for eksempel er i skolen, spiller vi rollen som elev, der følger bestemte regler og normer for opførsel.

Men Goffman påpegede også, at selvom vi spiller disse roller, er vi stadig os selv. Vi tilpasser bare vores adfærd til situationen. Dette er ikke fordi vi er falske, men fordi samfundet kræver en vis grad af "optræden" for at fungere glat.

For at forstå dette dybere, kan vi tænke over, hvordan vi opfører os, når vi er sammen med venner sammenlignet med, når vi er sammen med lærere eller familie. Hver situation kræver forskellige "optrædener" fra os. Dette viser os, at vi har mange forskellige sider og roller, og at ingen af dem nødvendigvis er mere "ægte" end andre. De er alle en del af, hvem vi er.

At forstå Goffmans ideer kan hjælpe os med at blive mere bevidste om, hvordan vi selv og andre opfører sig i forskellige situationer. Dette kan igen gøre os bedre til at navigere i sociale situationer og forstå de mange forskellige roller, vi og andre spiller i vores liv.

Erving Goffman introducerede begrebet "ansigtsarbejde" for at beskrive, hvordan mennesker arbejder for at opretholde deres sociale image i forskellige situationer. Dette koncept kan også bruges til at forstå, hvordan vores sociale roller påvirker vores handlinger og holdninger til bæredygtighed.

Forestil dig, at hver person har et "ansigt", som ikke er et fysisk ansigt, men snarere en metafor for den måde, vi ønsker at blive set af andre. Når vi interagerer med andre, gør vi et "ansigtsarbejde" for at beskytte og forbedre dette billede. For eksempel, hvis du ser dig selv som en hjælpsom person, vil du sandsynligvis handle på måder, der styrker dette billede for andre.

I dagens verden spiller roller som "den klimabevidste" en vigtig del i miljøbevarelse. Denne rolle omfatter handlinger, der viser en forpligtelse til bæredygtighed, som at genbruge, reducere spild og støtte bæredygtige produkter og virksomheder. Ved at antage denne rolle gør personer et ansigtsarbejde, der ikke kun hjælper miljøet, men også sender et signal til andre om deres værdier og identitet.

På den anden side kan nogle roller føre til mindre bæredygtige valg. For eksempel kan rollen som "statussøgende forbruger" indebære køb af de nyeste gadgets, biler eller tøj, som ikke altid er produceret på en miljøvenlig måde. Denne rolle kan være drevet af et ønske om at vise økonomisk succes, hvilket kan gå på kompromis med bæredygtige praksisser.

Goffmans begreber hjælper os med at forstå, at vores valg og adfærd ofte er knyttet til de roller, vi spiller, og det ansigtsarbejde, vi gør for at opretholde vores sociale image. Dette giver os et værktøj til at reflektere over, hvordan vi kan vælge roller, der både opfylder vores sociale behov og fremmer bæredygtighed.

I sidste ende handler det om at vælge de roller, der tillader os at handle etisk og bæredygtigt, samtidig med at vi opretholder et positivt socialt ansigt. Det er en balancegang, men en, der kan have stor indflydelse på vores planet og fremtid.