Kødproduktion har en betydelig indvirkning på vores miljø, især når det kommer til udledning af CO2. Produktionen af kød udleder meget mere CO2 sammenlignet med produktionen af for eksemppel grøntsager, korn og æg. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) står husdyrsektoren for omkring 14,5% af de menneskeskabte drivhusgasudledninger. Dette skyldes flere faktorer, herunder dyrenes fordøjelsesprocesser, gødning og fodring samt transport og forarbejdning af kødprodukter.

For eksempel udleder oksekød cirka 52 kg CO2 pr. kg produceret kød, mens lam udleder omkring 39 kg CO2 pr. kg. Til sammenligning udleder produktionen af 1 kg grøntsager gennemsnitligt 2 kg CO2, mens korn og bælgfrugter udleder endnu mindre. Ægproduktion ligger på omkring 4,8 kg CO2 pr. kg producerede æg. Disse tal viser tydeligt, hvor meget større miljøbelastningen er fra kødproduktion sammenlignet med andre fødevarer.

Den høje CO2-udledning fra kødproduktion skyldes blandt andet, at der skal bruges store mængder foder, vand og jord til at opdrætte dyrene. Derudover bidrager husdyr, især kvæg, til udledningen af metan, en drivhusgas, der er mange gange mere potent end CO2. Metan udledes primært gennem dyrenes fordøjelsesprocesser og gødning. Dette betyder, at en reduktion i kødforbruget kan have en stor positiv effekt på reduktionen af drivhusgasser og dermed på klimaforandringerne.

I Danmark spiser vi generelt alt for meget kød i forhold til, hvad der er sundt, og meget mere end resten af verden. Den gennemsnitlige dansker spiser omkring 95 kg kød om året, mens det globale gennemsnit ligger på omkring 34 kg pr. person pr. år. Et højt kødforbrug er ikke kun skadeligt for miljøet, men også for helbredet, da det kan øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og visse typer af kræft. Derfor er det vigtigt at overveje at reducere kødforbruget både for miljøets og sundhedens skyld.

Over halvdelen af danskerne er overvægtige, hvilket indikerer et presserende behov for at genoverveje vores kostvaner. Det er afgørende at tænke mere over, hvad og hvor meget vi spiser for at forbedre folkesundheden. Et højt kødforbrug og en ubalanceret kost bidrager, som sagt, til overvægt og relaterede sundhedsproblemer som hjertesygdomme, diabetes og visse typer kræft. Ved at fokusere på en mere varieret og balanceret kost, kan vi ikke kun forbedre vores helbred, men også mindske miljøpåvirkningen fra vores fødevareproduktion.

I takt med at bevidstheden om kødproduktionens miljøpåvirkning stiger, er der også kommet flere alternativer til traditionelt kød på markedet.
Køderstatningsprodukter er blevet mere populære og tilgængelige, og de tilbyder en måde at reducere CO2-udledningen på uden at gå på kompromis med ernæring eller velkendte opskrifter.
Køderstatningsprodukter, såsom plantebaserede burgerbøffer og pølser, er lavet af ingredienser som sojabønner, ærter og hvede. Disse produkter er designet til at efterligne smagen, strukturen og udseendet af kød, hvilket gør det lettere for folk at skifte fra animalsk protein til plantebaserede alternativer.
Produkter som Beyond Meat og Impossible Foods har vist sig at være populære valg, da de tilbyder en kødlignende oplevelse med en markant lavere miljøpåvirkning.
Produktion af disse plantebaserede alternativer udleder langt mindre CO2 end produktionen af traditionelt kød. For eksempel udleder en plantebaseret burger omkring 90% mindre CO2 end en traditionel oksekødsburger.
Derudover er der også udviklingen af laboratoriedyrket kød, hvor celler fra dyr dyrkes til kødprodukter uden behov for at opdrætte og slagte levende dyr.
Dette kan potentielt reducere CO2-udledningen yderligere, da det eliminerer mange af de processer, der bidrager til drivhusgasudledninger i traditionel kødproduktion.
Selvom laboratoriedyrket kød stadig er i udviklingsfasen og ikke er tilgængeligt i stor skala, viser det lovende potentiale for fremtidens fødevareproduktion.
Kødindustrien er enorm og står for en stor del af den globale fødevareproduktion.
Ifølge FAO bliver der hvert år slagtet omkring 70 milliarder dyr til fødevareproduktion. Dette omfatter cirka 300 millioner kvæg, 1,5 milliarder svin, 2,4 milliarder får og geder og omkring 50 milliarder fjerkræ.
Disse tal viser det enorme omfang af kødproduktionen og den store mængde ressourcer, der kræves for at opretholde denne industri.
Det samlede landbrugsareal, der i øjeblikket bruges globalt til husdyrbrug, er 2,5 milliarder hektar, hvilket udgør omkring 50 procent af verdens landbrugsareal og omkring 20 procent af det samlede landareal på Jorden.
Husdyrbrug finder sted på store landområder, primært brugt til græsning og dyrkning af dyrefoder.
Med en global befolkning, der forventes at nå 10 milliarder mennesker inden 2050, bliver det afgørende at finde bæredygtige måder at producere fødevarer på.
Skiftet mod køderstatningsprodukter og laboratoriedyrket kød er en af de mulige løsninger på udfordringen med at reducere CO2-udledningen fra fødevareproduktionen.
Ved at tage disse skridt kan vi arbejde hen imod et mere bæredygtigt fødevaresystem, der kan brødføde en voksende verdensbefolkning uden at forværre klimakrisen.