Ændrede forbrugsvaner og fokus på madspild
Your browser does not support the audio element.
Madspild er en af de største udfordringer, som fødevaresystemet står overfor. Hvert år smides enorme mængder mad ud, som kunne have været spist. Dette spild repræsenterer ikke kun et økonomisk tab, men også et stort miljømæssigt problem, da produktionen, transporten og bortskaffelsen af denne mad resulterer i unødvendige drivhusgasudledninger, vandforbrug og arealanvendelse. En ændring i vores forbrugsvaner kan dog gøre en stor forskel. Madspild opstår på flere niveauer i fødevaresystemet: under produktionen, i transportfasen, i detailhandlen og i forbrugernes egne hjem. En af de største kilder til madspild i husholdningerne er, at madvarer købes, men aldrig spises. Dette kan skyldes overkøb, dårlig planlægning, eller at maden ikke opbevares korrekt, hvilket gør, at den når at blive for gammel, inden den spises. For eksempel smides friske grøntsager og frugter ofte ud, fordi de bliver dårlige, før de når at blive brugt. Ifølge undersøgelser er brød, frugt, grøntsager og mejeriprodukter blandt de fødevarer, der oftest ender i skraldespanden i hjemmene. En stor del af madspildet sker dog også tidligere i fødevarekæden, under transport og i detailleddet. Mange friske produkter, såsom frugt og grøntsager, går til i transportfasen på grund af forkert opbevaring, beskadigelse under transporten eller uhensigtsmæssige temperaturforhold. For eksempel er tomater, som er sarte og let beskadiges, en af de grøntsager, der ofte går til under transport. I supermarkederne kasseres fødevarer også, hvis de ikke lever op til de visuelle standarder, selvom de stadig er spiselige. Skæve eller plettede frugter og grøntsager bliver ofte kasseret, fordi de ikke lever op til forbrugernes forventninger, selvom de er fuldt ud spiselige. Ændrede forbrugsvaner kan dog mindske dette spild markant. Forbrugerne kan for eksempel blive bedre til at planlægge deres indkøb, så de kun køber det, de har brug for, og opbevarer maden korrekt, så den holder længere. Derudover kan vi som forbrugere blive bedre til at bruge hele fødevaren, herunder dele, der normalt smides ud, som skind, stilke og skaller. Ved at være opmærksom på datomærkninger og forstå forskellen mellem "mindst holdbar til" og "sidste anvendelsesdato" kan vi også undgå at smide mad ud, der stadig er spiseligt. Desuden kan vi vælge at købe "skæve" frugter og grøntsager, som ofte sælges til en lavere pris, for at reducere madspildet i detailleddet. Desuden spiller teknologi også en rolle i at reducere madspild. For eksempel udvikles der nu apps, der hjælper forbrugerne med at holde styr på, hvilke fødevarer de har i deres køleskab, og hvornår disse skal bruges. Andre apps tilbyder forbrugerfællesskaber, hvor man kan dele overskydende mad med naboer i stedet for at smide det ud. Supermarkeder og restauranter kan også reducere spild ved at donere overskydende mad til velgørende formål eller sælge det til nedsatte priser lige før lukketid. Ændringer i vores forbrugsvaner og en øget bevidsthed om madspild kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og samtidig spare penge i husholdningsbudgettet.