Kreativ kulstoffangst og -lagring - Modul 1

• Klassediskussion

• Video

• Tekst

• Quiz

Kreativ kulstoffangst og -lagring - Modul 2

• Tekst

• Quiz

• Klassediskussion

Modul 1

Klassediskussion

Opfordring til samtale i klassen

Opgaver til video

Et par spørgsmål til diskussion i par eller grupper:

Begrebsforklaring:

Kuldioxid (CO2) Geologisk lagring Negative emissioner Syntetiske brændstoffer Biomasse Fotosyntese Mineralisering

Hvad er CO2-fangst?

CO2-fangst og -lagring, også kendt som carbon capture and storage (CCS), er en teknologi, der har potentialet til at spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer. Teknologien sigter mod at fange kuldioxid (CO2) fra kilder som kraftværker og industrielle processer, inden gassen når atmosfæren, og derefter opbevare den sikkert under jorden eller anvende den i andre processer.

Processen med CO2-fangst består typisk af tre trin: fangst, transport og lagring. I fangstfasen opsamles CO2 fra industrielle udledninger, for eksempel fra skorstene på kraftværker, cementfabrikker eller stålproduktionsanlæg.

Efter fangst transporteres CO2 gennem rørledninger eller skibe til lagringssteder, hvor den kan injiceres dybt ned i geologiske formationer som udtømte olie- og gasfelter. Denne lagringsmetode har potentialet til at binde CO2 i tusinder af år, hvilket forhindrer den i at bidrage til den globale opvarmning. Alternativt kan CO2 også anvendes til at fremstille produkter, såsom syntetiske brændstoffer, byggematerialer eller kemikalier, hvilket kaldes CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse.

Den største fordel ved CO2-fangst er dens potentiale til at reducere drivhusgasudledninger markant, især fra de sektorer, hvor det er svært at eliminere CO2-udledninger fuldstændigt, som tung industri og energiproduktion. Da disse sektorer er ansvarlige for en betydelig del af de globale udledninger, kan CO2-fangst være en nødvendig teknologi for at nå de internationale klimamål, såsom de mål, der er fastsat i Paris-aftalen.

En anden vigtig faktor er, at CO2-fangst kan give os mulighed for at fjerne CO2 direkte fra atmosfæren, en proces kendt som direct air capture (DAC). Dette er især vigtigt, hvis vi skal opnå såkaldte negative emissioner, hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder. Det ville være nødvendigt, hvis vi ønsker at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius over førindustrielle niveauer.

Selvom CO2-fangst har stort potentiale, er der stadig mange udfordringer, der skal overvindes, før teknologien kan udrulles i stor skala. Dette inkluderer høje omkostninger, teknologiske barrierer og bekymringer over den langsigtede sikkerhed ved lagring af CO2 under jorden. Men med fortsat forskning, udvikling og politisk støtte kunne CO2-fangst blive en central del af vores bæredygtige fremtid.

Quiz

0 / 0
?
?
?
?

Kreativ kulstoffangst og -lagring - Modul 1

• Klassediskussion

• Video

• Tekst

• Quiz

Kreativ kulstoffangst og -lagring - Modul 2

• Tekst

• Quiz

• Klassediskussion

Modul 2

Begrebsforklaring:

Kuldioxid (CO2) Geologisk lagring Negative emissioner Syntetiske brændstoffer Biomasse Fotosyntese Mineralisering

Typer af CO2-fangst

Der findes flere forskellige teknologier og metoder til CO2-fangst, som forskere og ingeniører arbejder på at udvikle og forbedre.
Nogle af disse teknologier er allerede i brug, mens andre stadig er på forsknings- og udviklingsstadiet.
Hver teknologi har sine fordele og udfordringer, og forskningen sigter mod at gøre disse metoder mere effektive, omkostningseffektive og skalerbare.

Post-combustion capture er en af de mest almindelige metoder til CO2-fangst. Her fjernes CO2 fra udstødningsgasserne efter forbrænding af fossile brændstoffer. Denne metode anvender kemiske opløsninger, som absorberer CO2 fra røggassen. Den fangede CO2 kan derefter frigives fra opløsningen og komprimeres til transport og lagring. Denne teknologi er attraktiv, fordi den kan tilpasses eksisterende kraftværker uden væsentlige ændringer i deres drift. For eksempel bruger Boundary Dam kraftværk i Canada denne teknologi, hvilket har reduceret CO2-udledningen fra anlægget markant.

Pre-combustion capture involverer at fjerne CO2 før selve forbrændingsprocessen. Dette gøres ved at omdanne brændstoffer som kul eller naturgas til en gasblanding, der indeholder hydrogen og CO2. CO2’en kan derefter adskilles og lagres, mens hydrogen bruges som brændstof. Pre-combustion capture er især relevant for kraftværker og industrielle processer, hvor det kan være mere effektivt at fjerne CO2 på denne måde.

Direct air capture (DAC) er en teknologi, der adskiller sig fra traditionelle CO2-fangstmetoder ved at fjerne CO2 direkte fra luften, uanset hvor den er udledt. DAC-systemer bruger ventilatorer til at trække luft gennem kemiske opløsninger eller faste materialer, der binder CO2. Denne metode er stadig dyr, men den har potentiale til at blive en vigtig teknologi i fremtiden, især hvis vi skal opnå negative emissioner. Virksomheder som Climeworks i Schweiz har allerede begyndt at implementere DAC-teknologi i mindre skala.

Bioenergi med carbon capture and storage (BECCS) kombinerer vedvarende energi med CO2-fangst. I denne proces dyrkes biomasse, som træer eller afgrøder, der optager CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese. Biomassen forbrændes derefter for at producere energi, og den resulterende CO2 fanges og lagres under jorden. Denne metode kan skabe negative emissioner, fordi den fjerner CO2 fra atmosfæren og permanent lagrer det. BECCS betragtes som en lovende teknologi, men kræver store arealer til dyrkning af biomasse, hvilket kan føre til konkurrence om jordbrug.

Mineralisering er en anden metode, der er under udvikling. Her reagerer CO2 med naturlige mineraler og danner stabile karbonater, som kan opbevares uden risiko for lækage. Denne proces kan finde sted naturligt over meget lange tidsperioder, men forskere arbejder på at fremskynde processen for at gøre den til en levedygtig metode til CO2-lagring.

Der er også stor interesse i carbon capture and utilization (CCU), hvor fanget CO2 anvendes til at skabe nye produkter, såsom syntetiske brændstoffer, byggematerialer, eller plast. For eksempel forsker virksomheder i at omdanne CO2 til metanol, som kan bruges som brændstof eller kemisk råmateriale.

Disse teknologier repræsenterer forskellige tilgange til at håndtere CO2-udledninger og reducere den globale opvarmning. Mens ingen enkelt teknologi er en sølvkugle, kan en kombination af disse metoder hjælpe os med at nå de nødvendige reduktioner i CO2-udledninger og bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål, især mål 13 om klimaindsats.

Quiz

0 / 0
?
?
?
?

Klassediskussion
Hvad ved I nu om emnet 'kulstoffangst og -lagring'?

Opfordring til samtale i klassen

Godt gået!

Du er nået til potentialets ende. Vi håber at du har nydt det og fundet det lærigt. Vil du gerne lære mere? Så frygt ej, vi har nemlig en masse potentialer - faktisk har vi hele 100 potentialer, som du kan gå på opdagelse i! Se vores andre potentialer på hjemmesidens forside.